Passive/Aggressive

The Singing Detective – Murdering Songs, Reviving Television

April 17 2012

By Alex Neilson

– This is a part of Favorite People, an open club for passive/aggressive guest bloggers, who transmit inspiration, knowledge and passion for music. Alex Neilson’s band Trembling Bells (support/like) just released “The Marble Downs” with Bonnie Prince Billy. Neilson has been playing with Current 93, Jandek, Baby Dee, Bonnie Prince Billy, Six Organs Of Admittance on a regular basis.

The Singing Detective – Murdering Songs, Reviving Television (1986)

“I feel that people are not dealing with the essential loneliness, alienation, sexual imperiousness, the maleness of manipulation, the commercial manipulation of our sexual feelings….. I’d like to think of something that did show that you can be complex and you can involve the entire range of your emotions in a TV drama”. (Dennis Potter, Desert Island Discs, 1988)

BBC 4 has continued its one-station crusade to counteract the increasing cultural vacuity that has beset television standards for the past decade or so. Like a lone ream of bog roll in a cesspit of Miltonic proportions, BBC 4 routinely shows programs on such aneurysm-inducing subjects as the nature of infinity or a detailed appraisal of Britain’s canal systems (and that’s just on a Saturday night). But the series that has really caught my imagination is its rerun of Dennis Potter’s The Singing Detective (an English tv-series in six episodes aired in 1986, ed.). Læs resten

Mixtape: Sleep Party People

April 13 2012

Sleep Party People alias Brian Batz has compiled a multilateral, completely paranoid Passive/Aggressive-mixtape, using favorites from his own digital record collection as a starting point. Word on the street has it, Sleep Party People is utterly obsessed with making mixtapes and spending time to dig good music. This has been the case at his Facebook-page, where he shares a constant stream of inspirational music, adding another aspect to the songwriting – a non-verbal explanation of the particular sound of the band. Sleep Party People has just released “We Were Drifting On A Sad Song” in North America, UK and a couple of weeks ago in Denmark too. Enjoy!

Tracklist:

Arp – High Life
AA Bondy – The Twist
The Walker Brothers – The Electrician
Factory Floor – Lying
Brian Eno & Cluster – Steinsame
Bobbie Gentry – Courtyard
Perfume Genius – Floating Spit
Autofant – In My Arms
Clams Casino – Waterfalls
Manitoba – Jacknuggeted
Yonlu – Q-Tip
Cold Specks – Holland

Bonusinfo: Sleep Party People is playing Lille Vega April 13.

Young Flowers vs. Spids Nøgenhat – og den danske rockhistories syreregn

April 12 2012

Af Søren Jakobsen – dette indlæg er en del af Favorite People, en åben klub for gæsteskribenter.

I aften optræder de danske psychpionérer Young Flowers sammen med både de danske arvinge fra Spids Nøgenhat (billedet) og vel nok også den næste generation, Elevatorfører, på Amager Bio i forbindelse med CPH:PIX-festivalen.

Syreregnen præsenteres blandt andet under prædikatet dansk guldalder-rock, hvilket Spids Nøgenhats frontmand, Lorenzo Woodrose, også netop introducerede et cover af Young Flowers’ ”Oppe I Træet” som på sidste års Roskilde Festival. En dunkel, frådende og frem for alt utroligt autentisk lydende psychkoncert, der for alvor slog fast, at noget gærer for fuld knald i den danske undergrund lige nu. Noget, der sagtens kan argumenteres for, startede med hovednavnet på aftenen, Young Flowers.

*Om ikke andet kan det understøttes af, at min research blandt andet fandt frem til en udførlig hjemmevideo om produktionen og anvendelsen af en træbong, med netop dem som soundtrack. Fagfolk vælger deres soundtrack med omhu. Læs resten

Beach House – Hårde hvidevarer og tyste bangers

April 11 2012

Af Pernille Jensen – dette indlæg er en del af Favorite People, en åben klub for gæsteskribenter, der har ordet frit til at udøse sin viden og kærlighed til musik, det være sig i form af debat, forkyndelse, ekstase et cetera.

Jeg har en ven, der sammenligner lyden af Beach House med en tørretumbler. I overført betydning, forstås. Alligevel lyder det som en sviner. Men jeg synes, det er smukt. For der er få bands, der fra allerførste albumfærd i så høj grad har haft sin lyd på plads som netop Beach House. Nok er den blevet både større, pænere og dyrere i drift siden den første plade udkom i 2006, men alligevel er det stadig umiskendeligt Beach House. Hvilket fører os tilbage til de hårde hvidevarer. For selv om det formentlig er de færreste, der selv har prøvet at blive tumblet tørre i sådan et aggregat – jeg har ikke en selv – kan jeg godt li’ idéen om sangskitser, tekstbider og små melodier der bliver slynget sammen i en maskine fuld af varme og turbulens og kommer ud igen lidt senere som sprøde, færdige sange svøbt i den egenartede lyd, der er så fandens Beach House.

For selv om der er stor forskel på, hvordan de lød engang og hvordan de lyder på ’Bloom’ anno 2012, er sangene stadig som oftest baseret på helt enkle klaver- eller guitarfigurer, der tilsat trommer eller trommemaskine danner den repetitive dyne af lyd, som Victoria Legrands stemme hviler på. Dynen er blevet tykkere med årene, ja. Men den har alle dage været der. Som på den her tyste banger fra debutalbummet komplet med den – igen – repeterede linje “All I want you to see is that I am better”. Victoria, jeg har aldrig påstået andet. Læs resten

Replacements “Let It Be” – Lyden af turbulente teenageår, en personlig beretning

April 2 2012

Af Alexander Julin, blogger på Eventuelt.org, dette indlæg er en del af Favorite People, hvor gæsteskribenter udøser visdom og/eller passion om musik, der gør indtryk.

Rock’n’roll don’t give a shit, you know

De kolde facts. Replacements – eller The Mats – startede tilbage i 1979 som et ud af mange stenede coverbands for at holde sig i live og undgå at falde hen i fabriksarbejde og ligegyldighed. Det blev til debutpladen, Sorry Ma’, Forgot To Take Out The Trash (1981) og ep’en Stink (1982), der begge med en vis nøjsomhed ville kunne defineres som hardcore punk. På den opfølgende plade, Hootenanny (1983), begyndte de melodiske og mere poppede elementer at spille en større rolle. I 1984 skulle Replacements både bredere og mere poppede lydsignatur munde ud i deres tredje studiealbum, mesterværket Let It Be. Læs resten

Mixtape: Kala-OK

March 30 2012

Kristian Mondrup fra Kala-OK har kompileret dette vilde Passive/Aggressive mixtape med chilleren musik og lavet et cover. Prisen er et like, en stemme og et lyt mere. Kala-OK debuterer den 11. april (Tambourhinoceros) med albummet “Reminiscience of a Bodily Blues”, et forskruet, melodisk og tæt album, som Mondrup blandt andet har lavet med sin kæreste, den kinesiske kunstner Shiyuan Liu, og en række gæstevokalister fra København.

Trackliste:

Lubos Fiser – The Magic Yard
Giles, Giles & Fripp – Hypocrite
Robert Wyatt – Del Dondo
Joe Meek And The Blue Men – I Hear a New World
White Noise – Here Comes The Fleas
Wolf People – Season, Pt.2
Lemon Pipers – Green Tambourine
Ariel Pink’s Haunted Graffiti – Inmates of Heartache
Glen Campbell – Wichita Lineman
Van Dyke Parks – All Golden
Broadcast – Tears In The Typing Pool
Pharoah Sanders – The Creator Has a Master Plan

Mixtapes – i et fænomenologisk perspektiv

March 14 2012

Af Martin Hjorth Frederiksen (læs Börneblogger), dette er en del af Favorite People, en åben klub for gæsteskribenter med specialeret viden, mod og hjerte…

Gennemsigtigheden kaster også en skygge. Selvfølgelig bemærker vi den ikke. Selv med bevidstheden om dens manifeste væsen, er den blot en skygge, der ikke kan sanses. Men vi kan konstituere meget med vor bevidsthed, så vi kan jo starte med at undre os.

Man behøver ikke arbejde sig gennem Wittgenstein, Rorty, Derrida m.fl. for at kunne zoome ud og have en holdning til sprogets indflydelse på et væsentligt større plan end cafékulturens konsumforespørgsler, ordrer mv. Mixtape er som begreb pissebesværligt, og det er på tide, at vi overvejer, hvad vi mener med det, og om det overhovedet er ansvarligt at bruge det så flittigt, som vi gør. Eller: som det gøres (passiv form!) med en næsten absurd, maskinel og alligevel forførende automatik.

Verden var et bedre sted i gamle dage Læs resten