Passive/Aggressive

Fotoreportage – Happy Hookers For Jesus, First Flush, Emenkaya and Tumor Warlord

August 15 2012

af Alexander Julin

Billleder fra Raum Eins & Ignitions koncert den 10. august med Tumor Warlord, First Flush, Emenkaya og Happy Hookers For Jesus (debutshow). Læs resten

DJ Rashad – Velkommen til Chicago

August 14 2012

Af Jesper Buhl, anmelder af elektronisk musik og medlem af Det Sejler I Effekter

Med sine opklippede, MPC-manipulerede vokalssamples og frenetiske beats er den Chicago-bårne genre juke lyden af repitioner ophøjet til kunstart. Ligesom det friske fodarbejde, der gav navn til den battle-baserede dansestil footwork, som juke udviklede sig i tandem med, er kernen de hurtige, ofte abrupte repetitioner i konstant flux.

[Chicago Footwork http://www.youtube.com/watch?v=f06H1ezvjEg]

Juke udspringer af ghetto house og har også rødder i hiphoppen. Det er næsten, som om juke er den naturlige konsekvens af hiphoppens hovedinstrument MPC’ens opbygning. Det er en maskine, som med sine trommepads indbyder til hidsig opklipning, især når den kombineres med et højt tempo, og ghetto housens dansegulvsrettede energi.

En af genrens største stjerner, og vel nok den kunstner, der er nået længst ud over Chicagos bygrænse, er Rashad Harden, DJ Rashad. Springbrættet ud i verden blev det legendariske London-label Planet Mu, ledet af Mike Paradinas, som mange nok kender som µ-Ziq. Paradinas, som på sit label har udgivet prominente folk som Rudi Zygato, Starkey, iTAL tEK, Kuedo/Jamie Vex’d, Venetian Snares og Wagon Christ, lancerede juke i Europa med albums fra DJ Roc og DJ Nate og EP’en “Itz Not Rite” med DJ Rashad, samt ikke mindst de to kompileringer “Bangs & Works vol. 1 og 2″. Her kan nye lyttere let gøre sig bekendt med genrens fascinerende blanding af techno-influeret maskinæstetik, hiphop-inspireret funk-fornemmelse, samplelån fra andre genrer og ren, rå danse-aggression. Læs resten

Hør Thurston Moores artist talk og musik af Chelsea Light Moving

English August 10 2012

“I don’t want to be some kind of solo-artist who is ex- a band like Sonic Youth. It seemed kind of boring to me. I just don’t wanted to come to a new town and be Thurston Moore, ex-Sonic Youth, I liked the idea of having a band, of being a band, that had a title or some kind of aesthethic. I always thought of bands as gangs coming into town and playing shows in the middle of the night.”

Mandag den 6. august gav Thurston Moore koncert i København, og i den forbindelse deltog han i en artist talk på Københavns Hovedbibliotek i samtale med Lars Movin. Her taler de blandt andet om forskellen på Thurston Moores seneste soloalbum “Demolished Thoughts” og hans band Chelsea Light Moving, inspirationskilder til William S. Bourroughs og Roky Ericksson, og om fluxusbevægelsen og musikalske eksperimenter i New York i 70’erne og 80’erne, fx. Suicide og CBGB. Læs resten

Hindsholm lo-fi i Morten Korch’ske landskaber

August 7 2012

skrevet og fotograferet af Alexander Julin

Den 13.-15. juli, mens internettet stod på standby, og sommeren så småt begyndte at true for alvor, valgte jeg og et par venner at tage turen til Fyn – mere præcist Hindsholm – for at deltage i Hindsholm Lo-fi Festival. For mit vedkommende skulle turen fungere som et alternativ til Roskilde Festival, og det tør bestemt siges at den festival- og fællesskabsfølelse, jeg året før havde savnet til tider på min jomfrurejse til Roskilde, bestemt blev opfyldt i år i de Morten Korch’ske landskaber. Læs resten

Fanø Free Folk Festival 2012 – Den frie musiks yderste, danske bastion

August 4 2012

af Simon Christensen, fotos Alf Lenni Erlandsen

For tredje år kunne musikmagasinet Geiger i weekenden den 27.-29. juli præsentere Fanø Free Folk Festival i landsbyen Sønderho, der i sin stråtækte lavtloftede vadehavsidyl blandt andet også er hjem for traditionel folkemusik i form af sønderhoning og fungerer som digterrefugium. Nåja, og det er så netop i et 90 års gammelt forsamlingshus på Fanø, at ca. 150 musikere og gæster samler sig om en kejtet musikfestival, der skyder de sterotype grænser for folk i sænk med alt fra middelaldermusik og traditionel folkemusik, til mysticistisk akustisk musik og neofolk, elektrisk og elektroniske dybde, free og abstrakte formater, – dog gerne med et litterært snit.

Fanø Free Folk får for sin størrelse mange internationale kunstnere til landet og generelt originale, ukendte og nye projekter, som kan være mere eller mindre vellykkede på koncertdagen, men i al sin loopede virkelighed, skovhuggende, lutvirtuose og coltraneske mangfoldighed, så må festivalgængeren vælge sine kampe. For eksempel husker man:

Forfatter Jeppe Brixvold med en næsten Bill Callahansk ro med det snart albumaktuelle band Red Shifter. Den andægtige hollandske lutspiller og ret hyppige danske gæst Josef van Wissem. Det nyfødte Yoyooyoy-barn toto med dobbelt trommis i form af Tobias Kirstein og Toke Tietze og prominent gæsteoptræden af den evigt agile T.S. Høeg. Den engelske ganske underholdende Dead Rat Orchestra med både sang, huggen brænde og skemaløst cellospil – og det ditto engelske 12-strengede soloprojekt Alex Monk. Mikkel Elzer og Sarah Hepburns nye duo Blood On A Feather, og i den relation også Kloster i en simplistisk opsætning i dagligstuen i digterhjemmet og endda også med vilde instrumentale elementer. Musikkollektivet Lille Kommune med blandt andre Solhorn i et Lucky Dragons-lignende lyssensitiv dronearrangement. Samt ikke mindst Shiggajon i fremragende mystisk freejazz-eksplosion med både stryg, reeds og mangedobbel percussion.

De små danske musikfestivaler af denne type, dvs. fx. foreningsdrevne og internationale, er kunstnerisk i fin form, men økonomisk i konstant krise. Lad os hjælpe dem lidt og holde liv i den alternative musikkultur ved at besøge festivalerne, sprede ordet osv. Uden at jeg egentligt kender visionen bag Fanø Free Folk, så er det dog befriende at forlade bylivet og tage et musikprogram, man kender så lidt til, og alligevel opleve folkmusik, som genre, folde sig ud så forskelligt og åbent. Den fornemmelse er turen værd alene – til den yderste danske bastion for den frie musik.

Dedikeret til de danske musikmedier.

(1) Shiggajon, (2) Sønderho snit, (3) Solhorn

(4) Jomi Massage/Henriette Sennenwaldt/Maria Laurette Friis, (5) Dead Rat Orchestra, (6) Crowd

(7) toto (8) Crowd (9) Sønderhoning folkedans (10) WoO

Interview med Amen Dunes – At gøre musikken åndelig

Feature July 4 2012

Af Rune Finseth, New York

Under Northside Festival (NYC) afholdte pladeselskabet Sacred Bones Records en showcase med Warthog, Wymond Miles, Vår, Crystal Stilts & Amen Dunes. Rune Finseth, der har skrevet festivalreportage for P/A, tog en snak med Damon McMahon fra Amen Dunes på kantstenen ude foran Glasslands Gallery. Læs resten

The Beardy Durfs – rastløs energi på pils

July 3 2012

“Vi kan godt lide at spille lortet selv”

The Beardy Durfs må være et godt band at dele øvelokale med. Der er stensikkert altid en pils og noget solid larm. Selvom skabelonen med guitar/trommer er lidt slidt og alt for ofte får bands til at gå på effektjageri i støjlagene, så formår de to Københavnere at udnytte konceptet. Live er bandet lige så ruskende og rastløse, som Kelvin Thomasen (trommer og guitar) og Peter Andrews (guitar, sang) er rolige, når de ikke er på scenen.

Læs resten