Passive/Aggressive

Eagulls – pixeleret paranoia-punk

Blog February 21 2014 eagulls

Af Adam Thorsmark

Mørk … britisk … postpunk. Kombination er hørt mange gange. Og oftest fremstår de nye skud på stammen blot som kopier af kopier af kopier (high 5, Reznor!). Men en gang imellem rammes der rimeligt tæt på bull’s eye. Savages gjorde det sidste år, og deres sortsynede kollegaer i Eagulls gør det i år.

Læs resten

Fossils og The Malpractice – ørerne i dommedagsmaskinen

Blog February 17 2014 øreneimaskinen

Af Adam Thorsmark

De to relaterede danske tungrock-bands Fossils og The Malpractice udgiver nye plader.

”Meat Rush”, ”The Veal Thing” og ”Flesh Hammer”. Albumtitlerne lyder som noget fra ”Spinal Tap”, men der er en del mere kød på benene i Fossils’ univers, som igen byder på robust robotrock og kompakt noiserock. ”Flesh Hammer”, der er ude til marts, maltrakterer gennem 20 minutter lytterens ører med distortet bas og punk-metalliske trommer. Det er utroligt, at der kan komme så meget – og så voldsom – lyd fra blot bas og trommer, og det skaber en fortættet stemning i á la Black Pus/Lightning Bolt og Death From Above 1979. Det er derfor fornuftigt, at pladens spilletid ikke er længere. Dermed undgår man at gå død i den spirituelt larmende renselsesproces, der foregår med ørerne i maskineriet. Læs resten

Forest Swords – Musik fra i går eller for 100 år siden (interview)

Feature February 14 2014 skovsvaerd

Af Alexander Julin og Mikkel Arre

Matthew Barnes stod bag en af 2013’s mest helstøbte plader, da han udgav sit første fuldlængdealbum under navnet Forest Swords. På “Engravings”, som albummet hedder, krydser Barnes ubesværet diverse genregrænser og blander dub-bas, Morricone-twangede guitarmelodier, dekonstrueret r’n’b og androgyne vokalfragmenter.

Hvad enten han arbejder med ubestemmelige blæseinstrumenter, uldne synthlinjer eller krystalklart klaver, samler det hele sig i et udtryk, der ikke rigtig minder om nogen andres. Det skyldes især, at Barnes – på trods at han ikke har noget studie, men blot arbejder på sin laptop – formår at skabe en eminent fornemmelse af rumlighed i musikken.

Den 21. og 22. februar spiller Forest Swords i hhv. Aarhus og København, og i den anledning har Passive/Aggressive interviewet Barnes om tidløshed, Mary J. Blige og hvad man kan forvente sig af koncerterne.

P/A: Some people find that your name as an artist, Forest Swords, matches your sound perfectly in one way or the other. Do you have any literal or visual idea of what picture you want to paint with your music? Or do you think about your music differently from this? Læs resten

En introduktion til Raw Birth Records

February 13 2014

deadinstrument_live3

Af Rasmus Moesby

Det er ikke just fordi, det fantastiske internet ligefrem bugner med information om københavnske Raw Birth Records. En hurtig, overfladisk søgning vil afsløre en forbindelse til DIY-scenen omkring Ungdomshuset, de undergrundsorienterede, men internationalt velrenommerede festivaler Heavy Days In Doomtown og Killtown Death Fest, samt bookingbureauet Killtown Bookings. De fleste opdateringer fra selskabet (via rawbirthrecords.blogspot.dk) afleveres i form af en til to sætninger, uden videre udenomssnak eller salgstaler, og ofte med måneders mellemrum. For de fleste, der er bekendt med selskabet og dets udgivelser står det dog ret hurtigt klart, at ordknapheden efter al sandsynlighed skyldes et ønske om lade musikken tale for sig selv – en indgangsvinkel, der ligeledes lader til at deles af kunstnerne, der opererer under Raw Birth-banneret.

Selskabets musikalske profil taler om ikke andet sit eget tydelige sprog; grundlaget er hardcore-punken og de mere ekstreme genreafskydninger deraf i hver sin ende af ekstremitetens spektrum; fra flænsende hurtig grindcore til rødøjet sludge i snegletempo. Alt det slam, der løber i kloakken under den i stigende grad domesticerede danske metalscene. At den iboende ekstremitet hos eksempelvis Dead Instrument aldrig nogensinde ville kunne gøres spiselig for den brede befolkning, lader til at være en naturlig selvfølge, et accepteret eksistensvilkår for Raw Birth, der med et skuldertræk gang på gang fodrer hårdhudede trommehinder med afsindige udgivelser på vinyl og kassettebånd, eksklusivt. Skønt Raw Birth er et dansk foretagende, rækkes der af og til også ud til ligesindede i udlandet; således er sludge-psykopaterne Meth Drinker fra New Zealand og senest det canadiske doom-outfit IRN også blevet tilføjet selskabets rækker. Begge bands trækker, i ligeså høj grad som deres danske kolleger, seriøst tænder ud på lytteren.

Indtil videre er Raw Birth Records’ katalog ret overskueligt, men for nationalfølelsens skyld har jeg udvalgt udgivelser fra tre danske kunstnere, der spænder forholdsvis bredt i deres individuelle tilgang til musikken, men som alle udspringer fra samme forurenede kilde. Spoiler alert: hvis du er typen, der føler, at brugen af intenst overstyrede guitarer og eksplosive blastbeats mest af alt lyder som en løbsk motorsav i en tætpakket hønsegård, bør du sandsynligvis klikke tilbage til hovedsiden nu. Men husk på, at det nogle gange kan være en meget givende oplevelse at få udvidet sin musikalske horisont og åbnet sit sind.

Med en motorsav.

Bottom Feeder – ”Grinding Teeth” LP (2013) Læs resten

artFREQ åbner vildt koncertforår med Glenn Branca

Blog February 11 2014 ascension

Af Simon Christensen

Det var blandt andet artworket, som fik mig til at drømme om og genopdage Glenn Brancas mesterværk “Ascension”, som blev indspillet i New York i 1980, som jeg har fundet, mistet og fundet flere gange i løbet af de seneste år. Coverbilledet er lavet af tegneren Robert Longo og var en del af serien “Men In The Cities” – det ovenstående er brugt på den nylige vinyl-genudgivelse, billedet i bunden er det oprindelige cover. Og netop forholdet, at “Ascension” er ikonisk og en tilbagevendende oplevelse, gør sig gældende både i grafisk og musikalsk forstand.

Med albummet demonstrerede Glenn Branca, hvordan man kunne skabe en elektrisk storm af symfonisk dissonans og smukke spændingsbuer med fire guitarister, bas og trommer (heriblandt Lee Ranaldo og med den glimrende jazz lydtekniker James Farber), der krydsede landskaber over moderne kompositionsmusik, avantgarde og noise, der sammen med ligesindede Rhys Chatham fra samme periode skulle komme til at forme lyden af nowave, støjrock og blackmetal i fremtiden. Ikke mindst fordi musikere som Michael Gira og Thurston Moore faktisk spillede med Branca, som til gengæld udgav de første Swans og Sonic Youth-plader på sit nystartede label Neutral i årene efter.

Siden har Branca også skrevet mere end 30 symfonier med greb fra den klassiske musik, fremført først og fremmest på elektriske (og af og til hjemmebyggede) guitarer.

Albumgennemgang
“Ascension” starter med “Lesson no. 2” – en abrupt sag med masser af luft og pauser, som får det til at gå helt i stå halvvejs i nummeret, inden det starter op igen som en ny ting. Nummeret er i øvrigt en direkte opfølger til titlen på debutalbummet, som udkom året før. “The Spectacular Commodity” er pladens andet og nok mest karakteristiske nummer; en veltilrettelagt manøvre i at fastholde guitarenes call-respons i soniske og rytmiske yderpunkter – og en komposition, der hele tiden lige nøjagtig når at opbygge systemtræk, inden den bryder dem ned igen. Til sidst forvandles temaet fra begyndelsen til et næsten romantisk udtryk med bløde anslag.

Tredje nummer “Structure” er som titlen antyder en mere matematisk sag, som har samme tilgang til guitarens skrigende lyd med små harmoniske forskydninger og skulle lede til Brancas senere eksperimenter med mikrotonalitet. Samtidig bliver det tydeligt, hvor vigtig en rolle trommerne spiller i forholdet mellem de hvinende guitarer, ikke som timekeeper, men med et regelret spil, som guitarerne kan udfolde sig over. I den henseende starter B-siden kedeligt i en ny lang postrocket spændingskurve på “Light Field (In Consonance)” med unisone guitarlag. Og så bliver der ellers bygget en massiv undergangsmaskine på titelnummeret og pladens sidste skæring “The Ascension”, der slutter med den totale opløsning.

Læs resten