Robert Aiki Aubrey Lowe & Ariel Kalma – Med fuglene som stemmegaffel og vandløbet som metronom
Af Mikkel Arre
Som det allerførste løber rislende vand ind i ørerne, og 70 minutter senere er fugle og insekter det sidste, man hører. Det er en perfekt indramning af ”We Know Each Other Somehow”, der er et samarbejde mellem amerikanske Robert Aiki Aubrey Lowe og franske Ariel Kalma, og som i høj grad lader sine meditative lydlandskaber tage afsæt i naturen.
Ligesom pladens indledning og afslutning er også titlen meget velvalgt. På trods af at de aldrig tidligere havde mødt hinanden, og at Lowe er næsten 30 år yngre end Kalma, sender de to eksperimentalister tilsyneladende på helt samme frekvens. Under navnet Lichens har Lowe (der også er en del af OM og medvirkede i filmen “A Spell to Ward Off the Darkness”) dyrket et sjælesøgende og sakralt ambient-udtryk med æterisk falsetvokal og langstrakte droner. På sit første album under eget navn, ”Timon Irnok Manta”, nedtonede han dog andægtigheden til fordel for susende synthoscillationer og minimalistisk afrorytmik. Nærmest lige så længe Lowe har levet, har Ariel Kalma været en pioner inden for newage-genren. Da han var midt i tyverne, rejste han i Indien og fandt såvel musikalsk som spirituel inspiration. De indtryk førte han sammen med sin interesse for minimalister som Terry Riley og Charlemagne Palestine, og siden midt-70’erne har han udsendt mere end et dusin udgivelser under titler som ”Spirit Dancer”, ”Flute for the Soul” og ”My Sax, My Love”.
Sidste år blev de to introduceret for hinanden af selskabet RVNG Intl. med henblik på selskabets FRKWYS-serie, hvor eksperimentalveteraner bliver bragt sammen med yngre musikere. Der er i og for sig intet overraskende i det, der kom ud af den uge, de tilbragte i Kalmas studie i Australien. Lowe og Kalma mødes nemlig lige dér, hvor deres musikalske udtryk overlapper hinanden: mellem den sfæriske ambient, de spirituelle synth-nørklerier og den på én gang prikkende og underspillede puls.
Det lykkes dem i høj grad at få det bedste frem i hinanden. Til FACT har Ariel Kalma fortalt, at han tunede sin synthesizer efter fuglenes sang, og når duoen er bedst, er der vitterlig tale om naturmusik, hvor roligt cirklende og vederkvægende synthlinjer væver sig sømløst sammen med field recordings fra skoven.
Som nævnt er albumtitlen ”We Know Each Other Somehow” meget passende. Netop fordi Lowe og Kalma er så meget på bølgelængde, er det mest imponerende ved samarbejdet nok i virkeligheden, at de er i stand til at begrænse sig. Nuvel, en spilletid på over 70 minutter fordelt på blot seks numre er måske ikke ligefrem nøjsomt – men med tanke på Lichens-pladernes til tider heftige patos og på den helsebutikmuzak-vibe, som titter frem hist og her i Kalmas diskografi, er ”We Know Each Other Somehow” en ganske afdæmpet plade. Skønhedssøgende, men aldrig parfumeret. Fredfyldt uden at blive statisk. Afslappende, men under stadig forandring.
Info: ”FRKWAYS vol. 12: Robert Aiki Aubrey Lowe & Ariel Kalma – We Know Each Other Somehow” er netop udkommet på RVNG Intl. Tidligere på året blev et af Kalmas hovedværker ”Open Like a Flute” genudgivet via Black Sweat Records. Der er en dokumentarfilm på vej om samarbejdet med titlen “Sunshine Soup”.
