Året der gik – En musikalsk sammenvævning af utallige øjeblikke (mixtape)
Artwork af Tobias Holmbeck, musik sammensat af Alexander Julin Mortensen
På mange måder synes mit musikalske år at dele adskillige ligheder med de foregående. På international og nationalt plan har adskillig artister været med til at udforske og udfordre vores forståelse af og forventninger til forskellig afgreninger af elektronisk musik. Overordnet kan det ikke siges at være unikt for 2018, men de har til gengæld de respektive udgivelser, deres udtryk og idéer. Eksempler herpå tæller bl.a. artister såsom britiske Oliver Coates, svenske Toxe og danske Lyra Valenza, der på hver sin facon har trukket på, men i mindst lige så høj grad udfordret en form for klubæstetik med udgivelser der på forskellig vis brød med vante forestillinger til en klubmusiks udfoldelse og udtryk. Ofte har deres kompositioner været lige så underholdende og appellerende, som de på forskellig vis har været udfordrende og krævende af mig som lytter. De har, sammen med flere andre kunstnere, været repræsentative for nogle af årets forsøg på at skubbe til grænserne for forskellige stilistiske og æstetiske dogmer for elektronisk musik, men med en vis humor og uhøjtidelighed – og ikke mindst en gennemgående og upoleret sensibilitet.
Originalitet er imidlertid ikke det eneste succeskriterium for en indbydende musikalsk oplevelse. Andre af årets helt store indtryk har blandt andet været de artister, der formåede at give lydlig form til en helt utæmmelig energi, man ofte havde lyst til at vedblive i og trække på. Det gældte blandt andet E-Saggilas flertallige udspil samt nogle af Hiro Kones’ kompositioner på “Pure Expenditure”. Andre eksempler herpå talte også Тпсб, Giant Swans og Nick Kleins flertallige udspil samt Zuli, der foruden sit fænomenale debutalbum “Terminal”, også brillerede med “Trigger Finger” på Haunter Records. På samme vis som eksempelvis “Pure Expenditure”, vekslede Rezetts længe ventede debut LP også mellem energiske kulminationer og vel trængte pusterum, altid indhyllet i støvede produktioner og en sans for melodier, der uden tvivl gjorde det til ét af årets mest hørte udgivelser for undertegnede. Mod årets slutning står den, sammen med blandt andre “Compro” af Skee Mask, som ét af de mest helstøbte værker, hvor der i begge tilfælde opstod en dragende synergi mellem de respektive kompositioner, der gjorde dem til mere end blot arbitrære samlinger af numre med en stilistisk rød tråd.
2018 blev også året hvor Danmark for alvor blev kendt for københavns hurtige, trance-affilierede techno, men det var i mindst lige så meget det IDM-orienterede udspil fra Rune Bagge, “Pink Dreams” eller Sortlegemes dunkle og delvist acid-inspirerede udgivelse “base materialism”, der udgjorde nogle af mine musikalske opture fra hovedstadsområdet. Begge er udspil der blev med mig gennem året siden deres udgivelse og formentlig også skal følge mig i det kommende år. Heldigvis kom langt fra alt god musik på dansk grund fra storby København. Også i år var bl.a. kræfterne bag No Hands/Regelbau/Help/Extra Help/Trick/Shortcuts/PRS etc. etc. etc. med til at sætte smilets by på det musikalske landkort med adskillige udgivelser af enormt høj standard. Aarhus ville uden tvivl være en fattigere by uden deres virke og fester.
Ikke mindst bød året på et mangefold af ambient-udgivelser, der vidnede om genrens velvære, såsom “Make Me Know You Sweet”, “Above All Dreams”, “для FOR”, “Selva Oscura”, “Equilibrium”, “Konoyo”, “Raw Silk Uncut Wool”, m.fl. Et velvære og en trivsel, der heller ikke er dikteret af nødvendigheden for konsekvent genopfindelse, men i stedet kunne mærkes ud fra det vedvarende indtryk de imprintede i én, både under den nærmest deliriske hede og den lige så knugende kulde, der atter er faldet over Danmark igen.
Nedslagene udgør langt fra en fyldestgørende redegørelse for de mange musikalske nuancer, der også var med til at gøre 2018 til et mindeværdigt musikalsk år for mig. Men de er alle eksempler på musik, der er med til at sammenvæve og vedligeholde flere af de øjeblikke, som året bestod af; den faldefærdige pondus i Lissabons bybillede, områder i Porto, der føltes som verdens ende, bølgerne ved Suðuroy, udsigten over Delphi eller Athen fra Lycabettus, de gyldne øjeblikke i smilets by, men ikke mindst hverdagens glæder, alle de begivenhedsløse timer, der føltes lige så rige på liv som de mest exceptionelle syn og scenarier fra 2018.
Flere af artisterne fremgår af de to nedenstående (amatør-)mix, der hver især eksempelvis kan tjene som soundtrack til post-julefreden eller (det ofte så antiklimatiske) nytårsbrag, m.a.o. det stille & det vilde liv.
Musik af Alex Zhang Hungtai, Abul Mogard, Kareem Lotfy, Laurel Halo, Terekke, Ssaliva, Anthony Linell, Dedekind Cut, Pendant, Oliver Coates, Toxe, Lyra Valenza, Skee Mask, Raime, Sophia Loizou, E-Saggila, Hiro Kone, Rune Bagge, Sortlegeme og Rezzett.
